Softwaren er der, men Norge har strenge regler for spil på nettet

I Danmark er det gået rigtigt godt for alle de internationale og nationale online casinoer, siden loven om spil på internettet blev liberaliseret den 1. januar 2012. I løbet af de seneste fem år er der skudt mere end 80 nye kasinoer op på internettet. Selvfølgelig skal alle nye online casinoer overholde den strenge danske lovgivning på området til punkt og prikke, før de må lukke dørene op for de danske spillere. Herhjemme er det Spillemyndigheden i Danmark, der sørger for at holde alle parter i ørerne, så der ikke opstår noget hovskisnovski på vejen. I vores søsterland Norge er det dog ikke så simpelt. På trods af et stort udvalg af online casino software, har man her valgt en meget striksere tilgang til pengespil på nettet.

Strenge norske regler for pengespil på nettet

Ligesom det indtil 2012 var Dansk Tipstjeneste (i dag kaldet Danske Spil, red.), der sad på det danske marked, så er det i Norge udelukkende Norsk Tipping og Norsk Rikstoto, der har tilladelse til at udbyde spil om penge på nettet. Her er det Lotteri- og Stiftelsestilsynet, der har tilsynet med spil om penge, deriblandt alle former for online casino, lotteri, gambling etc. I Norge har man således valgt at bibeholde spilmonopolet, for at beskytte mere sårbare grupper af befolkningen mod at falde ud i spilafhængighed og det der er værre. Regeringen i Norge mener, at den stærke kontrol giver mulighed for at sende mere af overskuddet fra online spil tilbage til frivillige organisationer, idræt og kultur.

Huller i nettet

Den strenge norske lovgivning har dog ikke ligefrem haft alt for meget held med sig. De udenlandske firmaer har været smarte og skabt domæner uden for det norske ”.no” område, hvor Lotteri- og Stiftelsestilsynet ikke har nogen magt. Det har siden årtusindskiftet givet anledning til opståen af et stort ureguleret marked. Udenlandske spiloperatører tilbyder casino, poker, oddset og mange andre pengespil på norsk til norske spillere. Selv om disse firmaer ikke har tilladelse til at markedsføre sig i Norge, så er det heller ikke ulovligt for nordmændene at spille på dem I skrivende stund findes der mere end 75 forskellige online casinoer på norsk og flere kommer hele tiden til. For at give dig en ide om udviklingen, kan du for eksempel se en liste over nye casino i Norge her. Således skorter det bestemt heller ikke på muligheder for de nordmænd, der har hang til spil på nettet.

Masser af casino software på norsk

En af de ting, der indikerer at det norske marked er meget lukrativt for udenlandske spiludbydere, er den massive tilstedeværelse af casino software på norsk. Ikke bare tilbyder et utal af de mange udenlandske casinoer hele deres netside på klingende norsk. De bruger også millioner af kroner på at udvikle og fremstillet både casino klient-software og mobile casino apps på norsk. De internationale firmaer har således hele afdelinger, der udelukkende specialiserer sig i at levere casino-software til det norske publikum.

Pengene går i de forkerte lommer

Det anslås, at henved 6,5% af den norske befolkning spiller jævnligt på nettet hos de udenlandske spiludbydere. Det betyder også, at den norske statskasse årligt mister indtægter i millionklassen. Et estimat fra Lotteritilsynet viser, at der årligt spilles for henved 2,5 milliarder norske kroner. Det svarer altså godt og vel til 2 milliarder danske kroner undgår beskatning og dermed ikke kommer den norske idræt og kultur til gode.

Lidt skat kommer der dog i statskassen

Uden nogen former for kontrol med og beskatning af de udenlandske spiludbydere, går Norge altså glip af en forfærdeligt masse penge. Dermed virker det som om, at det norske forsøg på at holde styr på spillemarkedet lidt lider skibbrud. Alligevel får Skatteetaten, den norske udgave af SKAT, noget ud af hele historien. Det er nemlig lovpligtigt at betale skat af gevinster over en vis størrelse. Der når dog aldrig op på samme niveau, som indkræves i Danmark. Selv om de selvfølgelig sidder på al nordsøolien, så er der måske god grund til, at Norge skuler lidt mod syd, ændrer lovgivningen og sørger for at få lidt mere i statskassen. Det vil helt sikkert være til gavn for alle i det lange løb.

 

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *