Gamer headset – Læs den fulde guide her

Få en langt bedre spiloplevelse med et komfortabelt og godt headset

Spiller du computerspil og betragter dig selv som en gamer, ja så går du nok også lidt mere op i dit gaming-grej end de fleste andre almindelige computerbrugere. Godt gaming-grej giver nemlig brugeren en meget bedre spiloplevelse, hvor faktorerne er alt lige fra god grafik til god lyd. Især en god og uspoleret lyd er god når man ønsker den optimale spiloplevelse. En god og realistisk lyd fra dit headset vil nemlig give dig en langt bedre oplevelse, i det du har en mere klar lyd, hvor du kan høre alle de fede lydeffekter i spillet. En god lyd er også vigtig for langt de fleste gamere, da en bedre lyd giver mulighed for bedre spilpræstationer, fx når man skal kunne høre hvor fjenden er. Der er dog mange faktorer der spiller en rolle, når man skal finde et rigtig godt headset og herunder vil du kunne læse nogle eksempler på disse – i håb om, at du kan finde det bedste gamer headset, som passer allerbedst til dine kriterier.

Gamer headsetHvad er det bedste gamer headset?

Som sagt, så er der mange faktorer der spiller ind når man vælger headset og hvilket der lige er bedst afhænger af dine behov og forventninger. Herunder vil du få lidt inspiration til, hvilke kriterier du med fordel kan gøre dig lidt overvejelser om, i håb om at du vil kunne finde det gamer headset der passer bedst til dig.

Komfort: Komfort har rigtig meget at sige, når man som gamer bruger en del timer foran computeren på at game. Et headset, som ikke sidder godt på hovedet og på ørerne er ikke godt for komforten i længden. Det er dog forskelligt hvad folk bedst kan lide og hvad de synes er mest komfortabelt. Så inden du køber dit nye headset, så prøv evt. at tage ud i butikkerne og prøv de forskellige der er. Sørg for at prøve de store og brede, såsom SteelSeries Siberia headset, ROCCAT Kave headset eller Razer Kraken headset – disse dækker for det meste hele ens øre og har en behagelig rem, som sikrer god komfort. Sørg også for at du prøver de mindre modeller, såsom Roccat Kulo headset, E-blue Type-X Mazer og lignende – disse dækker nødvendigvis ikke hele øret, men har en anden og anderledes god komfort. Som sagt, så er det vigtigt du prøver de forskellige og ser hvilken der giver dig den bedste komfort.

Design: Nogle kan lide der er lys i deres headset og andre kan bedre lide et helt sort og stilrent headset. Det er meget individuelt for de forskellige gamere, hvor meget designet på headsettet betyder, men et fedt headset går man aldrig gal i byen med! Der er rigtig mange dygtige producenter på markedet, som designer fede headsets, med flotte detaljer og smarte features. Razer er kendt for deres unikke designs og fede farver, hvor også et specielt logo præger deres produkter. Et Razer Kraken Pro headset, kan fx fås i fede farver, såsom neon grøn eller neon lilla. Steelseries er også kendt for at lave fede designs, men her er designet oftest lidt mere stilrent og i lidt mindre vilde farver. Her kan nævnes SteelSeries Siberia Elite Prism headsettet, som giver max komfort og har en fed sort farve med lækker orange lys i siderne. Så når du kigger på markedet, så kig på de forskellige designs og find ud af hvilke du kan lide og vil gå efter.

Pris: Prisen er selvfølgelig også vigtig, men stadig meget individuel fra person til person, da folks budgetter varierer. Har du et stort budget, så har du klart nok flere valg og muligheder og kan købe gamer headsets i den dyre ende. Er dit budget lidt mindre, så kan du altså sagtens finde et godt gamer headset, idet producenterne også sørger for at lave kvalitets gamer headsets til fornuftige priser, så alle kan være med. Inden du begynder at lede efter nyt headset, så sørg for at finde ud af, hvad du har råd til at spendere på dette, på denne måde kan du nemmere danne dig et overblik over dine muligheder.

Stereo eller surround? I de seneste år er det blevet populært at have surround sound i sine headsets og producenter som fx Razer og SteelSeries har lanceret headsets med 5.1 og 7.1 understøttelse i spil. Surround headsets som understøtter 5.1 og 7.1 er rigtig godt til gameren, som ønsker at kunne høre alt, såsom hvornår fjenden sniger sig ind på en. Spiller du derimod ikke særlig meget FPS-spil, såsom fx Counter-Strike eller Call of Duty, men derimod bruger headsettet mere til musik eller RTS-spil, så kan du eventuelt overveje et stereo headset. Det er også i nogle butikker muligt at prøve gamer headsets inden man køber dem. Derfor kan det nemt anbefales, at du også prøver et gamer headset i butikken inden du køber det – på denne måde sikrer du dig, at du får den lyd du ønsker dig og at det altså lever op til forventningerne.

Masser af gode tilbud på headsets

På bl.a. internettet eller i de danske elektronikgiganter finder du jævnligt gode gamer headset tilbud. Så har du ikke det største budget og ønsker at spare penge, så er det en god ide at ”jagte” disse gamer headset tilbud. På internettet kan du nemt få et overblik over de forskellige forhandlere og derved sammenligne tilbud og priser – på denne måde kan du nemt finde dem med de bedste tilbud og altså spare penge på dit headset. De store elektronikgiganter har dog også tit tilbud, så derfor kan det også spare sig, at kigge lidt i tilbudsaviserne herfra i ny og næ. Nogle gange kan du spare op til 50% på de mest populære og dyreste headsets!

Nu skulle du gerne have lidt værktøjer og ideer til de overvejelser du kan gøre dig, for bedre at kunne finde det bedste gamer headset, som vil hjælpe dig den helt optimale spiloplevelse.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *