FIFA Manager 08

Fodbold handler om meget mere end det, der sker på banerne, og mange kampe og strategier skal klares både til træningen og i direktionslokalerne, hvis du vil gøre dig håb om at føre din klub frem til sejre og trofæer.

I FIFA Manager 08 får du mere end nogensinde før mulighed for at fordybe dig i fodboldens verden som den ukronede klubkonge. Du kan fx kaste dig ud i de 24 spanske ligaer eller gå på spillerjagt i de seks tilgængelige britiske rækker. Du kan bogstaveligt talt opbygge et spritnyt stadion fra bunden og for alvor gøre brug af dine talentspejdere, hvis du vil undgå at købe katten i sækken, når du investerer i nye spillere.

Uden god holdkemi, ingen succes, og vil du for alvor få det optimale ud af dine spillere, gælder det om at vise pædagogiske evner, når du forsøger at motivere dem til de kommende kampe, som du naturligvis kan kigge med på i detaljeret 3D-grafik i højere opløsning end nogensinde før (1280×1024).

Og glem heller ikke pressen. Et dårligt forhold til journalisterne kan hurtigt gøre livet surt for både dig og dine spillere. Endelig kan du kaste dig ud i den lange række af nye spilvarianter, hvor du fx kan skifte til ‘simulation-mode’ og gennemføre 20 sæsoner i lyntempo, du kan opstille træningslejre overalt på kloden, og du kan, hvis du er dygtig nok blive den heldige vinder af de mere end 20 belønninger (som fx nøglen til byen), der ligger og venter i spillet.

Artikler du også skal læse